De af vores medlemmer, der fortsat har en TDC-mailkonto, bliver i øjeblikket blokeret, fordi et eller flere af vores medlemmer har en virusinficeret PC, der benyttes til at sende spam-mail fra.
TDCs spam-scanner kan se, at disse spam-mails kommer fra en computer på Samsø Bredbånds net. Da vi alle har samme internetadresse bortset fra de sidste tre cifre, lukker TDC for alle deres kunder, der bruger Samsø Bredbånd, for at være på den sikre side, og det går så ud over alle med TDC-mailadresse, selvom deres computer ikke er inficeret.
Vi er i gang med at prøve at finde ud af, hvem der har de virus-inficerede computere, men det er en langvarig proces, da der hele tiden dukker nye op.
Vi skal derfor opfordre til at du holder din PC opdateret og sørger for at virus-checke din maskine med jævne mellemrum.

Scroll to Top