Det er foreningens overordnede mål at kunne levere en bredbåndsforbindelse til alle på Samsø med tæt på 20 Megabit hastighed i både upload og download.
Der er dog mange adresser, der bliver forstyrret af bakker, bygninger eller træer, så det er umuligt for vore radiobølger at nå frem med fuld styrke.
Man kan så enten acceptere en langsommere hastighed, eller man kan etablere en “rundt-om-hjørnet-løsning”. D.v.s., at der kan opsættes en eller flere relæstationer udenom forhindringerne til nærmeste adgangspunkt.
Det vil typisk være brugeren selv, der kommer til at betale udgifterne i.f.m. etableringen. Abonnementsprisen vil i alle tilfælde være kr. 125,- om måneden.