Vores teknikere har været i gang hele dagen for at udbedre de skader, der opstod som følge af orkanen på Samsø i går.
Senderen i Nørreskifte var blæst ned, men heldigvis kunne den sættes op igen, og andre steder skulle antennemasten blot rettes op, som f.eks. i Kolby.
Desværre er der større problemer nordpå. De master, senderne i Mårup og Stauns sidder fast på, er rykket ud af murværket, så det har ikke været muligt at reetablere forbindelsen til Mårup, Stauns, Sælvigbugten, Bogbinderhusene, Kanhave og Langør.
Der arbejdes på højtryk på at få fat i de nødvendige reservedele, så alle vores medlemmer, også nordpå, kan komme på internettet igen.
Vi beklager alle de gener dette vil medføre, men orkaner skaber desværre meget ravage.