Den 15. april 2018 nåede vi op på at have 1500 tilsluttede medlemmer – 5½ år efter Samsø Bredbånd blev stiftet.

Formålet med Samsø Bredbånd har helt fra starten været at sikre internet til så stor en del af Samsø som muligt. Og nu er vi så nået op på at have lidt under halvdelen af samtlige husstande  tilsluttet. Der regnes med omkring 3700 ejendomme på Samsø, inklusive sommerhusene, som jo også har behov for internet.

Vi fortsætter selvfølgelig med at få dækket så meget af øen som muligt, og vores teknikere udtænker jævnligt nye planer for, hvordan vi kommer videre. I øjeblikket har vi stor fokus på sommerhusområderne, Vesterløkken og Mårup Østerstrand, hvor der i øvrigt også er en hel del fastboende.

Desuden er vi i fuld gang med at få etableret sendepunkt på Møllebakken i Tranebjerg. Men det er noget, der tager lang tid at få fuldstændig færdiggjort, så vi forventer, at der vil gå ca 2 år, før den er i fuld drift.

Scroll to Top