Torsdag morgen, d. 26. marts, mellem kl. 05.00 og 07.00 vil vores teknikere udskifte det nødstrømsanlæg, vi har siddende på vores hovedsender. Den gamle er blevet slidt, så vi har indkøbt en ny og større udgave, som bliver sat i drift torsdag morgen.

Da det foregår på hovedsenderen vil alle Samsø Bredbånds medlemmer blive berørt. Der vil være flere, kortvarige udfald af signalet i den pågældende periode.

Arbejdet forventes færdigt senest kl. 7. Så hvis du ikke har internetsignal efter kl. 7, skal du nulstille dit system ved at slukke og tænde for både strømforsyning og router.

Vi beklager de gener, dette nødvendige arbejde vil påføre vores kunder.