Samsø Bredbånd var som bekendt udsat for et hackerangreb i begyndelsen af juni måned. Det tog os desværre lang tid at få alle med på nettet igen. Og derfor har vi ikke fået opgraderet vores sendesystem i det omfang, vi gerne ville have nået inden sommeren.

Det betyder, at hele vores sendenet i perioder er meget belastet. Alle vore kunder vil derfor ind imellem kunne opleve væsentligt reduceret hastighed, især om aftenen, hvor der er mange, der bruger internettet til at streame film.

Vi beklager meget denne situation, og vores tekniker arbejder på højtryk med at forbedre systemet, men det bliver nok først senere på året, at alle forbedringerne er blevet gennemført.

Scroll to Top