Samsø Bredbånd er blevet bestyrket i, at det var en rigtig beslutning at gå i gang med at etablere bredbånd på Samsø. Vi er nu snart 875 tilsluttede medlemmer. Nu hvor det er sommerferie, er der også rigtig mange af vore medlemmer, der benytter internettet. Det betyder, at vores netværk i perioder bliver overbelastet med deraf følgende meget lave hastigheder.

Derfor har vi besluttet, at vi frem til ca. 15. august ikke vil tilslutte flere medlemmer. Dette vil give vores teknikere tid til at koncentrere sig om at få konsolideret netværket, så vores nuværende medlemmer igen kan få et velfungerende internet.

Vi vil derfor opfordre alle vores medlemmer til at gå ud og nyde sommeren i stedet for at sidde med computeren.