Af Morten Kjeldgaard
Montering af fordelingspunktSamsø Bredbånds tekniske løsning baserer sig på udstyr fra Ubiquiti Networks, som anvendes til trådløst Internet mange steder i verden. Vi har valgt udstyret ud fra anbefalinger fra vores gode hjælpere fra Djursland.

Netværket fungerer på nøjagtig samme måde som det trådløse WiFi netværk, som mange kender fra arbejdspladser, lufthavne eller eget hjem. Netværket er imidlertid betydeligt kraftigere og virker ved en høj radiofrekvens. Ulempen er dog, at radiobølgerne ikke kan trænge igennem forhindringer i landskabet såsom bakker, træbevoksning og bygninger. Fordelen er, at netop den frekvens er gratis at benytte (i modsætning til den frekvens, som konkursramte Skyline kørte på).

Hos dig

Et medlem af Samsø Bredbånd, der vil på vores net, skal have installeret et modtagerudstyr, som består af en antenne, som i de fleste tilfælde skal sidde udendørs.

Denne antenne forbindes med et en særlig type netværkskabel til en strømforsyningsenhed, der skal sidde indendørs, og som skal have adgang til et 230V strømstik. Fra strømforsyningsenheden skal herefter trækkes en anden type netværkskabel (Ethernet-kabel), som går videre til brugernes eget udstyr.

Ethernetkablet kan gå direkte ind i computerens netværksstik, eller det kan forbindes til brugernes egen router – som kan være med eller uden Wifi.

Strømforsyningsenheden (der også kaldes POE for Power Over Ethernet) svarer med andre ord til det ADSL-modem mange allerede kender fra deres Internetforbindelse.

Infrastrukturen – fordelingspunkter

Foreningen har etableret et såkaldt backbone-net, som er nettets “motorvej”. Motorvejens udgangspunkt er Telias mast i Tranebjerg (et 200 Mbit signal), og den kapacitet fordeles videre ud over øen via såkaldte fordelingspunkter, også kaldet links. Disse fordelingspunkter er placeret højt i landskabet (siloer, bygninger, master m.v.).

Kunderne kobles dog ikke direkte på motorvejen, der kører mellem fordelingspunkterne. For at få signalet videre ud til kunderne, bliver der på fordelingspunkterne og visse andre steder koblet nogle “rundsendere”, som kan sende og modtage signalet til og fra kundernes antenner.

Infrastrukturen – rundsendere

Der er flere muligheder for valg af “rundsenderne”. Hvilken der skal bruges i hver enkelt situation afgøres af teknikerne ud fra landskabsforholdene på stedet, og alt efter hvilke husstande der skal have forbindelse til nettet.

Én type rundsender transmitterer signalet i alle retninger (360°), men det er et relativt kortrækkende signal. Man kan også udsende signalet i en 90° vinkel i en bestemt retning, i hvilket tilfælde det er kraftigere og rækker længere. Der findes desuden meget kraftigt udstyr med paraboler, som kan sende signalet 5 km eller mere.

Der er således mange valgmuligheder for at fremføre signalet, men der er også mange vanskeligheder, som f.eks. dette at signalet ikke altid kan føres over vand. Det kan nemlig medføre at signalet “spejles” i vandoverfladen, hvilket giver samme type problem som mange vil huske fra gamle dage med skygger på TV’et.

Fri udsigt fra kundeantenne til rundsender

Foreningen Samsø Bredbånd (FSB) råder over to mulige modtagerantenner til installation hos medlemmerne, men det er fortrinsvis en kraftig antenne med navnet Nanostation m5, der udleveres.

Som udgangspunkt skal der være fri udsigt fra kundens antenne til nærmeste rundsender. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at improvisere med ad hoc løsninger, hvor signalet f.eks. sendes videre via en naboejendom. Her kan det ofte komme an på at prøve sig frem, og med lidt fantasi for at finde den bedst mulige løsning.

I nogle tilfælde er det ikke sikkert, at det teknisk kan lade sig gøre at få den fulde hastighed på 20/20 Mbit. På visse strækninger af hovednettet har teknikerne dog eksperimenteret og opnået imponerende hastigheder på over 140 Mbit/s!

Ting ta’r tid

Samsø Bredbånds teknikere har arbejdet intenst på at etablere backbone nettet. Det er opstået uforudsete ting, som forsinker, men det er heller ikke en helt simpel opgave, hvilket andre bag lignende net kan skrive under på.

Efterhånden er der dog opbygget både ekspertise og erfaring, både med den fysiske opstilling af antenneudstyret, og med konfiguration af slutbrugerudstyret, som foregår på teknikernes værksted ved hjælp af computer og kabler.

Tak til Morten Kjeldgaard, Teknikgruppen, for dette oplæg.