Tordenvejret i torsdags (3/4) ødelagde som bekendt nogle af vores sendere i Nordby. De blev repareret fredag, men efterfølgende har der været problemer med udfald fra nogle af senderne i Mårup-området. Og senest mandag i hele Nordbyområdet, hvor det blev nødvendigt at genstarte hele systemet.

Desuden har nogle enkelte af vores medlemmer fået udskiftet udstyr, da de elektriske udladninger havde ødelagt enten antennen eller POE-boksen. Så alt i alt må det siges at have været et meget kraftigt lynnedslag. Det ramte i hvert fald uheldigt – set fra vores side.