Langemark/Torup

Vi har fået besked om at nogle af vore medlemmer ikke har internet i Langemark/Torup. Vi kan se, at der har været en kortvarig afbrydelse af signalet ved 15-tiden d. 23. aug (ca 7 min); men siden da har senderen kørt som den skal.

Alle vore sendere kører som normalt, så hvis der ikke er internetforbindelse, må du meget gerne ringe til vores tekniker på 45343333.

Ørby – vedligeholdelsesarbejde

Her onsdag den 21. juni udføres der vedligeholdelsesarbejde på senderen i Ørby. Det kan betyde afbrydelse af internetsignalet i kortere periode. Vi beklager de gener, dette arbejde medfører.

Besser/Sildeballe ustabilt net

Der kan opleves svingende hastighed i området omkring Besser/Sildeballe.

Dette skyldes at forbindelsen til området fra Tranebjerg er svingende i kvalitet. Vi arbejder på sagen og forventer at fejlen er endelig rettet i løbet af ugen.

Internetudfald i Besser

I dag mandag den 9. januar skifter vi sender i Besser by. Det vil betyde, at man kan opleve kortvarige internetudfald.

Den eksisterende sender bliver nu erstattet med en rigtig mast. Det betyder, at signalet bliver bedre i Besser. Der kommer en rundstråleantenne op, som de fleste i området vil blive tilsluttet. Derudover kommer der retningsbestemte paneler op, så dem, der bor lidt længere væk, og som hidtil ikke har haft så godt et signal, vil kunne få et bedre signal også.

El-arbejde i Ballen

Der udføres el-arbejde på Ballen Badehotel i dag, torsdag den 29. december. Hvis arbejdet trækker ud, kan der opstå internetudfald.

Der er et nødstrømsanlæg tilknyttet, men det er begrænset, hvor længe det kan forsyne senderen med strøm.

Elektrikerne har lovet, at de vil gøre alt for at undgå, at vi mister strømmen til senderen, men der kan jo opstå uforudsete problemer, så arbejdet kommer til at trække ud.

Windows 10 opdatering – netværksproblem

Internetadgang - problemer efter Windows 10 opdatering

Den senere tid har vi set en del computere, som pludselig ikke kan komme på internettet.
Det er især Windows 10-maskiner, som tilsyneladende bliver ramt efter en opdatering fra Microsoft, og problemet kan opstå, uanset hvilken internetudbyder man benytter.
Hvis man er ramt af dette, vil der typisk være et lille gult advarselstegn oven på netværksikonet i bunden af skærmens højre side.

Dette indikerer, at der ikke er forbindelse til internettet.

Løsning

Løsningen er, at man sletter netkortet fra enhedshåndteringen, genstarter og forbinder sig til nettet igen - husk evt. kode til WiFi.

Enhedshåndtering finder man ved at højre-klikke på det lille start-vindue nederst i venstre side. 

Her skal man så finde og højre-klikke på det aktive Netværkskort, hvorefter man vælger "Fjern".

Når man bekræfter fjernelsen, skal man IKKE sætte hak i "Slet driver..." !!!  

Nu skal computeren bare genstartes, hvorefter man igen kan forbinde sig til sit netværk.

Ønsker du en udskrift af denne vejledning, kan du finde en pdf-version her: Win10 netfejl

Intet net i Ballen – alt ok kl 14

Da vores sender på hotellet i Ballen er ude af drift, er der ikke internet i store dele af Ballen-området. Vi arbejder på sagen, men der kan gå flere timer, før det hele kører normalt i gen.

Forbindelsen er blevet genetableret ved 14-tiden. Hvis der stadig er problemer, så forsøg at slukke og tænde for både modem/strømforsyning og router.

Hårdmark og Kolby Nord

Der er desværre ikke nogen internetforbindelse til Hårdmark og den nordlige del af Kolby. Vi forventer at kunne genetablere forbindelsen lørdag formiddag.