Torsdag 26/3, kl. 05.00-07.00

Nødstrømsanlægget på vores hovedsender skal udskiftes. Afbrydelser af internetsignal kan derfor forventes, mens arbejdet foregår. Hvis du ikke har fået internetsignal igen efter kl. 7, skal du nulstille dit signal. Det gøres ved at slukke for både strømforsyning og router, der derefter tænde igen.

Udskiftning af nødstrømsanlæg

Torsdag morgen, d. 26. marts, mellem kl. 05.00 og 07.00 vil vores teknikere udskifte det nødstrømsanlæg, vi har siddende på vores hovedsender. Den gamle er blevet slidt, så vi har indkøbt en ny og større udgave, som bliver sat i drift torsdag morgen.

Da det foregår på hovedsenderen vil alle Samsø Bredbånds medlemmer blive berørt. Der vil være flere, kortvarige udfald af signalet i den pågældende periode.

Arbejdet forventes færdigt senest kl. 7. Så hvis du ikke har internetsignal efter kl. 7, skal du nulstille dit system ved at slukke og tænde for både strømforsyning og router.

Vi beklager de gener, dette nødvendige arbejde vil påføre vores kunder.

 

Gratis internet på M/F Samsø

Når man sejler med den nye færge M/F Samsø mellem Sælvig og Hou er det muligt at være på internettet under hele overfarten. Allerede mens man venter på at komme ombord, kan denne service bruges.

Det betyder, at pendlerne nu kan benytte sejltiden til at ordne emails og lignende, i stedet for at skulle bruge den dyrebare fritid på det. Og få læst avis inden dagens arbejde.

Turisterne kan få et indtryk af, hvad Samsø også kan. Forhåbentlig kan det være med til at lokke nogle flere til at slå sig permanent ned på Samsø.

Da der skal være båndbredde nok til alle ombord, vil der blive lagt et filter på signalet, så det ikke kan benyttes til streaming og lignende tungere internetopgaver.