Udskiftning af sendemast i Toftebjerg

Torsdag den 2. maj udskiftes sendemasten i Toftebjerg. Det betyder, at brugerne vil opleve periodiske udfald i løbet af dagen. Følgende sendere, der modtager signal efter Toftebjerg, vil blive berørt:

  • Toftebjerg
  • Alstrup
  • Stavns
  • Langør
  • Sælvig
  • Sælvigbugtens Camping

Vi vil forsøge at formindske ulemperne for brugerne så meget som muligt.

Senderkapacitet Sælvig og Onsbjerg

Kapaciteten for senderne i Sælvig og Onsbjerg er nu oppe på fuld styrke igen. Vi håber det ikke har forårsaget for store irritationer i dagligdagen for vores medlemmer.

Kan jeg få et deltidsabonnement?

Nej, foreningen tilbyder kun helårsabonnementer. Abonnementet er meget billigt, kun 125 kr. pr. måned.

Et af foreningens formål er at gavne turismen på Samsø. Derfor tilbyder vi almindeligt medlemsskab til sommerhusejerne, således at de kan udleje deres huse med gratis internetforbindelse for deres gæster hele året.

Deltidsabonnementer vil i øvrigt kræve meget administration, hvilket en forening baseret på frivillig arbejdskraft ikke har mulighed for.

Nedsat hastighed i Onsbjerg og Sælvig

Der er 18. april konstateret reduceret hastighed på senderne i Onsbjerg og Sælvig. Vores teknikere er i gang med at undersøge sagen og vil hurtigst muligt få rettet op på problemet.

Strømafbrydelse igen

Bøgeshøjsenderen faldt ud igen i nat. Forbindelsen blev genetableret kl. 7.15. Den fejl, der har skabt problemerne, er blevet identificeret og forhåbentligt løst.

Gratis flytning eller oprettelse

Flyt dit 8659xxxx tlf.nr gratis over til ip-telefoni

Samsø Bredbånd har indgået en aftale med telefonifirmaet ymobile om brug af almindelig telefon via internettet. Aftalen betyder, at hvis du bestiller flytning af dit telefonnr. over til ymobile gennem Samsø Bredbånds hjemmeside, er det gratis. Du kan også vælge at få et nyt tlf.nr. For at bruge din telefon på internettet (det der hedder ip-telefoni), skal du anskaffe dig enten en ip-adapter, som kan tilsluttes din almindelige telefon, eller du kan købe en ip-telefon. Læs mere her om mulighederne.

Flyt dit mobilnr eller få et ny mobilnr gratis

Samsø Bredbånd har også indgået en aftale med ymobile om mobiltelefoni. Aftalen betyder, at hvis du bestiller et mobilabonnement hos ymobile gennem Samsø Bredbånds hjemmeside, er oprettelsen/flytningen gratis. Læs mere om abonnementerne her. Du kan vælge mellem TDCs og Telenors mobildækning.

Strømafbrydelse 15/4-2013

Der har i dag fra ca. 18:30 til 18:50 været strømafbrydelse på en af vores sendere hvilket vi selvfølgelig beklager. Problemet er nu løst og vi arbejde på at dette ikke skal ske igen. Der vil meget snart blive opsat nødstrømsanlæg på denne sender også.

Svanevej 3, Pillemark

Pillemark har nu også fået et fordelingspunkt. Senderen er placeret på en 14m silo på adressen Svanevej 3 i Pillemark. Så har du frit sigte til antennen på siloen, kan du nu få internet med op til 20/20 Mbit internet. Hvis du ikke allerede er medlem, kan du melde dig ind, bestille tilslutning og evt. bestille installation af bredbånd her.

Fuld fart frem

Den 2. april blev 4 nye fordelingspunkter sat i drift. Permelille, Trolleborg, Hårdmark og Pillemark har alle fået sat et fordelingspunkt op. Det betyder, at nu er der mindst et fordelingspunkt i de fleste af Samsøs byområder. Der mangler stadig nogle områder (især sommerhusområderne) og visse steder er dækningen ikke optimal. Der arbejdes stadig på at finde egnede antenneplaceringer, og der forhandles også med ejerne af de mulige placeringssteder.

Richard Zeuthen har vist ikke holdt meget påskeferie, for han har været rundt på øen for at installere modtagerantenner hos mange fritidssamsinger den seneste uge, og f.eks. Langørs borgere har været meget glade for, at han ville ofre sin fritid på dem. Langør har været et af de steder, hvor TDCs internetforbindelse har været ekstremt dårlig, så Samsø Bredbånd var ventet med længsel.

Foreningen har nu 361 tilsluttede medlemmer.

Trolleborgvej 2, Permelille

Der er blevet etableret fordelingspunkt i Permelille på adressen Trolleborgvej 2 (materielpladsen). Har du frit sigte til den lysmast, hvor senderen er placeret, vil du kunne få op til 20/20 Mbit internet.  Meld dig ind i foreningen og bestil tilslutning og installation her.