Tranebjerg vest

Området omkring Søtofte og Skolevænget i Tranebjerg er nu også blevet dækket. Der er opsat et fordelingspunkt på sygeplejeblokken, Søtofte 12. Så bor man i den vestlige del af Tranebjerg og kan se antennen på Søtofte 12 er det muligt at få hurtigt internet fra Samsø Bredbånd.

Kolby koblet på

Senderen i Kolby er nu koblet på. Kan man se antennen på Jørgen Willumsens silo, kan man få hurtig bredbåndsforbindelse nu. Antennens rækkevidde er 1,5 – 2 km ned mod Vesborg fyr og ud over Kolby.
De næste fordelingspunkter vil blive etableret i Ørby og i Kolby Kås.

Driftsforstyrrelser

21. august: Der har været forstyrrelser i signalet fra engang i nat og indtil kl. 10 her til morgen. Der er sat ny antenne op på hovedfordelingspunktet, så problemet er løst og nettet meldt klar kl. 10.

Forbedring af dækningskortet

Dækningskortet viser nu også de kommende to fordelingspunkter, ud over de allerede etablerede. De kommende positioner vises med blåt, mens dem, der er sat i drift vises med rødt.

Erfaringsmæssigt kan det dog, når arbejdet med etableringen kommer i gang, vise sig nødvendigt at finde en anden placering i stedet.

De næste 2 punkter er Kolby og Kolby Kås. Bor man i Kolby, kan man se, at der sidder en stang på Jørgen Willumsens silo, så nu mangler vi bare udstyret. Desværre er det ikke bare lige at sætte en antenne op, og så kører det. Udstyret skal konfigureres, netværket skal opdateres, og det hele skal testes grundigt. Alt dette tager tid, og det foregår i teknikernes fritid, men forhåbentligt er Kolby på inden udgangen af denne uge.

Ballen nord

Dækningen af Ballen er nu blevet udvidet med et ekstra fordelingspunkt, da siloen dækkede for signalet fra Badehotellet mod nord. Det nye fordelingspunkt er placeret på Nylandsvej 12, så kan man se dertil, kan man få internet fra Samsø Bredbånd.

Ustabilitet i Sildeballe og Stenskov

Senderne i Sildeballe-området er i øjeblikket ustabile. Brugerne kan derfor opleve nedsat hastighed. Teknikerne har identificeret årsagen, nemlig at to antenner forstyrrer hinanden, og teknikerne arbejder på at få løst problemet.